Vedtægter

VEDTÆGTER

§ 1. Navn og hjemsted.
Foreningens navn er Bramsnæs Gymnastik & Fitness der er hjemmehørende i Lejre Kommune. Foreningen er tilknyttet Bramsnæs Idræts Forening BIF.


§ 2. Formål:
Foreningens formål er, at samle alle aldersgrupper om idrætslige aktiviteter og samvær.


§ 3. Medlem:
Enhver, der vil virke efter foreningens formål, kan optages som medlem. Bestyrelsen kan udelukke et medlem af foreningen. Udelukkelsen kan ankes på førstkommende generalforsamling.


§ 4. Ordinær generalforsamling:
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udløbet af 2. kvartal. Regnskabet følger kalenderåret. Indkaldelse til generalforsamling annonceres i de lokale idrætshaller og på hjemmesiden minimum med 10 dages varsel. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen. Alle personvalg skal ske ved håndsoprækning/skriftlig, såfremt generalforsamlingen beslutter dette. Alle medlemmer over 14 år, som ikke er i restance, har stemmeret, dog skal mindst tre af bestyrelsens medlemmer være myndige. Kassereren / regnskabsføreren skal være fyldt 18 år (myndig). Der føres separate regnskaber for gymnastik afd. og Fitness afd.. Dagsorden til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde:

  1. Valg af dirigent, stemmetæller og protokolfører.
  2. Formandens beretning
  3. Orientering om regnskabet
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelse
  6. Valg af suppleant
  7. Valg af revisorer
  8. Eventuelt.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling:
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt flertallet af bestyrelsen eller mindst 50 stemmeberettigede medlemmer stiller skriftligt krav herom. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, som ordinær generalforsamling § 4.

§ 6. Bestyrelsen:
Bestyrelsen består af mindst fem medlemmer: formand, næstformand, kasserer, kontaktperson for Fitness afd. og mindst et bestyrelsesmedlem. Der udpeges to regnskabsførere, en for gymnastik afd. og en for Fitness afd. Forretningsudvalget (tegningsberettiget i foreningen) består af formand, næstformand og kontaktperson for Fitness afd. Alle personvalg sker for to år. 2 personer er på valg i lige år. 3 personer er på valg i ulige år. Kassereren er på valg hvert år. Der vælges endvidere minimum en suppleant samt to revisorer, hvis valg gælder for et år adgangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§ 7. Vedtægtsændringer.
Til ændring af denne vedtægt kræves mindst 2/3 flertal på generalforsamlingen.

§ 8. Opløsning
Foreningen kan opløses efter vedtagelse på 2 hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 ugers og højst 6 ugers mellemrum, når 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. I tilfælde af foreningens opløsning overdrages rekvisitter til Bramsnæs Idræts Forening. Eventuel formue tilgår Bramsnæs Idræts Forening.